Næsten hver tredje voksne svensker (29 procent) bruger regelmæssigt et eller andet tobaks-/nikotinprodukt, ifølge den seneste statistik fra CAN, den svenske forening for alkohol- og narkotikaoplysning. Mange af dem, der ryger, bruger snus eller vape, ønsker at holde op. Ifølge data fra Stop Rygelinjen ønsker hele 70 procent af rygerne at holde op. Ved årsskiftet lover mange at have røget deres sidste cigaret eller taget deres sidste pille, men det vil højst sandsynligt ikke ske.
Jesper Hellberg arbejder med kvalificeret tobaks-/nikotinstop i Örebro-regionen. I hans praksis holder omkring 30 procent op med at ryge cigaretter og snus. Det er svært at modstå trangen, og så hjælper det at have støtte. Jesper Hellberg sammenligner normalt rygestop på egen hånd med at gennemføre et sportsløb, såsom Vasaloppet eller Göteborgsvarvet, uden forberedelse.
– Der er en og anden “djævel”, der kan gøre det, men det er sjældent en behagelig oplevelse. De fleste har brug for at lægge en træningsplan og et skema. Så kan det implementeres godt og være en håndterbar udfordring, siger Jesper Hellberg.
Store risici for mange grupper
Hvis nogen misser målstregen i Vasaloppet eller får krampe under løbet i Göteborg, er det trist for personen. Men hvis folk ikke formår at holde op med nikotin/tobak, er der meget mere på spil.
Tobaksrygning er den største enkeltstående risikofaktor for sygdom og for tidlig død. Rygning er den største risikofaktor for forskellige kræftformer og sygdomme i lunger, hjerte og blodkar. Snusning øger risikoen for type 2-diabetes, visse typer kræft og et mere alvorligt forløb af hjerteanfald og slagtilfælde. Forskning viser, at nikotin ændrer hjernens udvikling, hvilket er særligt negativt for unge mennesker. Rygning og snusning (brun og hvid snus) under graviditet øger risikoen for forskellige komplikationer og fosterdød. Ved amning risikerer barnet at indtage nikotin gennem modermælken. Børn kan også blive påvirket af passiv rygning.
Rygning øger risikoen for komplikationer efter operationer og for problemer med hjerte, blodkar og lunger, der opstår under operationen. Socialstyrelsen kræver, at sundhedsvæsenet prioriterer rygestop. Baseret på evidens er der udviklet retningslinjer for, hvordan støtten skal udformes, og hvem der i første omgang skal modtage den.
Socialstyrelsens anbefalinger har en rangering, hvor 1 – 3 betyder, at det er noget, sundhedsvæsenet bør tilbyde, 4 – 7 kan tilbydes, og 8 – 10 tilbydes i særlige tilfælde. Ved tobaksbrug ender mange af anbefalingerne på det anbefalede niveau. En tilbagevendende anbefaling er rådgivende samtaler og kvalificerede rådgivende samtaler. Det kan også kombineres med håndkøbsmedicin mod nikotin og receptpligtig medicin, der fjerner trangen til nikotin.
Tobaksstop før operation eller under graviditet er en prioritet. Unge med dagligt forbrug er også en prioriteret gruppe, uanset hvor meget tobak/nikotin de bruger. Mange starter med at bruge det i teenageårene og bliver afhængige af nikotin tidligt. Risikoen for sygdom og dødelighed ved rygning stiger med antallet af cigaretter og hvor længe man har røget. Snus øger også risikoen for sygdom og død, skriver Socialstyrelsen i sine retningslinjer. En anden prioriteret gruppe er dem, der kaldes voksne i særlig risiko. Det er mennesker, der allerede er sårbare, selv uden tobak/nikotin. For at forebygge yderligere dårligt helbred og for tidlig død er det særligt vigtigt, at de får støtte.
Eksempler på sådanne grupper er personer, der har
- en sygdom (f.eks. diabetes, astma, KOL, kræft, hjerte-kar-sygdomme, kroniske smerter, skizofreni eller depression)
- fysisk, psykisk eller kognitiv handicap
- social sårbarhed (f.eks. lav socioøkonomisk status)
- biologiske risikomarkører (f.eks. forhøjet blodtryk, forstyrrelser i blodets lipidniveauer, overvægt eller fedme)
- andre risikofaktorer (f.eks. flere usunde livsstilsvaner på samme tid eller en utilsigtet skade)
Det er sværere at holde op, når man har en psykisk sygdom
Tobaks- og nikotinbrug er langt mere almindeligt blandt voksne i særlig risikozonen og personer, der har en hårdere livssituation end gennemsnittet. Folkesundhedsmyndighedens seneste undersøgelse viste, at det er langt mere almindeligt, at personer på sygedagpenge eller anden aktivitetskompensation ryger (18 procent).
Statistisk Centralbyråns statistik viser, at blandt dem med den laveste indkomst ryger 13,6 procent, sammenlignet med 3,6 procent blandt dem med den højeste indkomst. I Statistisk Centralbyråns undersøgelse svarede 8 procent af befolkningen som helhed, at de ryger, blandt dem med handicap er det 14 procent. Blandt enlige forældre ryger eller bruger 37 procent snus, for forældre, der er samlevende/gifte, er andelen 21 procent. Statistisk Centralbyråns statistik viser også, at udenlandskfødte mænd skiller sig ud, blandt dem ryger 19 procent. Af dem, der søger hjælp i psykiatrisk ambulant behandling, ryger 50 procent. Op mod 80 procent af patienterne på misbrugsklinikker ryger. En undersøgelse i Stockholmsregionen fra 2020 viste, at mens rygning faldt blandt unge, var sammenhængen mellem rygning og det at have psykiske problemer blevet styrket. Blandt studerende, der ofte eller meget ofte oplevede psykosomatiske symptomer, søvnproblemer eller depression og frygt, var rygning to til tre gange mere almindelig end blandt andre studerende. Jo oftere symptomerne blev oplevet, og jo flere symptomer de havde, desto stærkere var sammenhængen med rygning.
"Forkæl dig selv med en cigaret" er ikke altid en hjælp
Jesper Hellberg, der arbejder med kvalificeret tobaks-/nikotinstop i Örebro-regionen, har bemærket, at det generelt er vanskeligere at holde op med tobak/nikotin for personer, der lider af psykisk sygdom. Når man ikke formår at holde op med at ryge eller snuse, skyldes det ofte, at abstinenserne er for svære, humøret er påvirket, og det er svært at modstå trangen. For dem, der generelt har det psykisk utilpas, kan det være ekstra svært. Disse personer kan have brug for mere støtte end dem, der “bare” har trangen til at kæmpe.
– For dem med psykisk sygdom kan der være behov for flere kontakter. De kan have brug for flere kontakter, længere kontakter og måske flere forsøg. Men hvis man kommer igennem det, er det ofte meget positivt, siger Jesper Hellberg.
Han er kritisk over for argumentationen om, at de, der ryger eller bruger snus, skal have lov til at "forkæle sig selv" med det, hvis livet ellers er svært.
– Mange gange bliver der lagt et blankt, vådt tæppe over alle. “De har det så dårligt med det, at vi ikke burde tage deres cigaretter fra dem.” Jeg synes, at disse patienter skal have den rette viden og information, så de derefter kan træffe deres egne beslutninger, siger Jesper Hellberg.
En modsat gruppe, hvor der absolut ingen "giv slip"-mentalitet er gravide kvinder. De føler et stort pres for at holde op med tobak/nikotin og har det meget dårligt, når det ikke lykkes.
– Gravide kvinder slår sig selv meget ihjel, når det ikke lykkes. Samtidig bør de undgå den medicin, der er et af benene i tobaksstop.
Jesper Hellberg mener, at det er vigtigt, at viden om tobaksstop er udbredt og ikke kun tilgængelig i primærplejen. Det er godt, hvis viden er tilgængelig blandt jordemødre og inden for psykiatrien, såvel som i sundhedsvæsenet generelt, så patienter, der af forskellige årsager er i risiko, kan få den rette støtte.
– Det er vigtigt at tale med en person, der er ved at holde op med at ryge, og diskutere sin afhængighed. Det gør man ikke, ellers får man en irettesættelse, en kommentar om "men burde du ikke holde op" eller måske et skulderklap "godt gået". Der er måske ikke så mange diskussioner med en person, der forstår afhængighed. Det er vigtigt at få nye perspektiver og input fra en kyndig person udefra. Man mærker, at mange mennesker har brug for det, siger Jesper Hellberg.
Fodnote: Den svenske Socialstyrelsens retningslinjer indeholder detaljer om udformningen af støtte til forskellige grupper, der bruger tobak. Retningslinjerne er fra 2018, og opdaterede retningslinjer er planlagt til 2024.
