Tobaksfakta støtter forslagene i notatet om beskatning af højkoncentrerede e-væsker. Vi vil dog også gerne slå fast, at beskatningen er utilstrækkelig til at beskytte både folkesundheden og børn. Vi mener, at fritagelsen for beskatning af e-væsker og andre nikotinholdige produkter, der er blevet destrueret, er mere i overensstemmelse med Skattestyrelsens behov end importørens ansvar og mulige afgiftsforpligtelse for disse varer.
I notatet foreslås det, at afgiftsfritagelsen for akut giftige produkter begrænses, så den ikke omfatter e-væsker med en koncentration mellem 15 og 20 milligram nikotin pr. milliliter væske. Sådanne væsker betegnes nu som "højkoncentrerede e-væsker" og bør beskattes med 4.000 SEK pr. liter væske. Det foreslås også, at e-væsker eller andre nikotinholdige produkter, der er blevet destrueret under Skattestyrelsens tilsyn, fritages for afgiftspligt for godkendte oplagshavere.
Generelt
Prisstigninger på tobaksvarer og e-cigaretter, herunder væsker, er ifølge tilgængelig forskning det mest effektive enkeltstående middel til at afskrække brugen af tobak og e-cigaretter. Især prisen er vigtig for at afskrække brugen af tobak og e-cigaretter blandt børn og unge, men prisen er også vigtig for voksne forbrugere, der ønsker at reducere deres forbrug eller helt stoppe med at bruge det. Stærke folkesundhedsmæssige årsager taler derfor for regelmæssige og betydelige stigninger i afgifterne på tobak og e-cigaretter. Selvom den foreslåede stigning er dobbelt så høj som for andre e-væsker, dvs. 4.000 SEK pr. liter, må stigningen stadig betragtes som meget moderat og resultere i ubetydelige effekter på folkesundheden. Prisen for en dagligrygers forbrug anslås at stige til mellem 11 og 14 SEK pr. dag. Til sammenligning er prisstigningen på e-væsker med en nikotinkoncentration på mellem 15-17 mg/ml omkring halvdelen, dvs. 2.000 SEK pr. liter, svarende til 5-7 SEK pr. dag.
Som nævnt giver prisstigninger mange forbrugere en impuls til at reducere eller stoppe med at bruge tobak, e-cigaretter og andre nikotinprodukter til fornøjelse. Da nikotin er stærkt vanedannende, har sådanne impulser dog ofte kun en kortvarig effekt, og forbrugerne vænner sig til det nye prisniveau. Muligheden for at holde op med at ryge og holde op med at ryge stiger dog med hvert nyt forsøg. På denne baggrund er det vigtigt, at prisen ikke blot øges, men også at prisstigningerne sker gentagne gange, mindst hvert år. Tempoet i afgiftsstigningerne bør justeres, så prisen som minimum holder trit med inflationen og udviklingen i købekraften. Det er de langsigtede reelle prisstigninger, der giver fordele for folkesundheden.
Side 1
Box 738, 101 35 Stockholm, Klara Östra Kyrkogata 10, www.tobaksfakta.se
Fortsat lave priser på e-cigaretter, selvom Sverige indtil videre ikke har forbudt frugt- og sliksmag i e-cigaretter som mange andre lande, risikerer at resultere i, at Sverige oplever den samme dramatiske udvikling inden for e-cigaretrygning som USA, hvor 1 ud af 4 børn nu ryger e-cigaretter.
Tobaksfakta vil endnu engang beklage, at e-cigaretter ikke fortsat blev fuldstændig forbudt efter den svenske forvaltnings- og finanstilsyns afgørelse i 2016. Vores synspunkt er baseret på, at e-cigaretter, ligesom andre nikotinprodukter til fornøjelse, risikerer at lokke især børn og unge ind i nikotinafhængighed, hvilket i sig selv kan bane vejen for en senere overgang til traditionelle cigaretter.
Fra et folkesundhedsperspektiv bør afgiften på e-cigaretter også være så lig med afgiften på andre tobaksvarer som muligt. De skadelige virkninger af rygning er mere udtalte, men Tobakskontrolkonventionen er klar – målet er at reducere al tobaksbrug og nikotinbrug til fornøjelse.
Endelig:
Tobaksfakta antager, at de kommercielle interesser omkring den fortsatte spredning af de skadelige og til tider dødbringende e-cigaretter og andre tobaksvarer vil udtrykke helt andre meninger end Tobaksfakta. Dette gælder især, da vi bemærker, at blandt høringsinstanserne, udover myndighederne, udgør repræsentanter for folkesundheden kun to organisationer: Tobaksfakta og NSG. Tobaks- og nikotinindustriens aktiviteter, inklusive deres allierede, udgør mindst 6 gange flere i antal med det ene formål at sælge så mange sundhedsskadelige produkter som muligt. Pris- og afgiftsstigninger truer deres aktiviteter og salg. I den fortsatte behandling af denne sag antager vi derfor, at disse interesser ikke vil have nogen som helst indflydelse på den endelige udformning af forslagene, da deres produkter næppe ville have været tilladt til salg, hvis produkterne havde været reguleret som ethvert andet forbrugerprodukt. Artikel 5.3 i WHO's FCTC, som Sverige ratificerede i 2005, fastslår også klart, at sådanne økonomiske interesser bør forhindres i at påvirke folkesundhedspolitikken i videst muligt omfang, fordi de er fuldstændig uforenelige med folkesundhedens interesser. Det følger heraf, at vi er alvorligt bekymrede over, at Riksdagen, regeringen og myndighederne næppe har implementeret FCTC's anbefalinger om at bevare tobaks- og nikotinindustriens indflydelse på folkesundhedspolitikken, herunder offentlige høringsprocesser, overhovedet.
