Forskerne så forskelle mellem forskellige grupper. Personer med kort uddannelse modtog rådgivning i højere grad end personer med lang uddannelse, fordi rygning var mere udbredt blandt dem. Til gengæld blev førtidspensionister og arbejdsløse sjældnere spurgt om rygevaner end erhvervsaktive, selvom de røg mere. Kvinder fik sjældnere spørgsmål og rådgivning end mænd. Personer født uden for Norden modtog rådgivning dobbelt så ofte som personer født i Sverige, uanset om de var daglige rygere eller ej.

"I sidstnævnte tilfælde synes primærplejeforanstaltninger vedrørende rygevaner at være delvist misvisende," skriver forskerne.

"Da undersøgelsen er baseret på selvrapporterede data, skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. Vores konklusion er dog, at de, der bliver spurgt, og især får råd om at ændre deres rygevaner under besøg på sundhedscentre, i det væsentlige er dem, der har mest brug for det."

Forskerne påpeger dog, at resultaterne også tyder på, at foranstaltninger til at reducere rygning bør intensiveres for kvinder og kan være for intensive for personer født uden for Norden.

"Vi drager den sidstnævnte konklusion baseret på, at daglig rygning ikke forklarede, hvorfor personer født uden for Norden modtog rådgivning i større grad end personer født i Sverige. Nationale retningslinjer for sygdomsforebyggelsesmetoder bør derfor udvikles, så de inkluderer en mere standardiseret metode, for eksempel en anbefalet af WHO. Dette ville mindske forskellene mellem forskellige grupper med hensyn til sandsynligheden for at modtage spørgsmål og rådgivning om rygevaner, når de besøger et sundhedscenter."