Fakta om børns tobaksbrug
Af skolebørn i 9. klasse i folkeskolen
- 29 procent af drenge og 26 procent af piger bruger snus (med varierende hyppighed), inklusive hvid snus.
- 6 procent af drenge og 8 procent af piger ryger (med varierende hyppighed)
- 34 procent af drenge og 45 procent af piger har brugt e-cigaretter (med varierende hyppighed)
Af skoleelever i 2. klasse i gymnasiet i folkeskolen
- 27 procent af drenge og 22 procent af piger bruger snus (med varierende hyppighed), inklusive hvid snus.
- 17 procent af drenge og 21 procent af piger ryger (med varierende hyppighed)
- 50 procent af drenge og 63 procent af piger bruger e-cigaretter (med varierende hyppighed)
Børn i 9. klasse svarer, at de får deres nikotinprodukter ved at købe dem selv i butikken, fra voksne, der køber dem til dem, fra deres venner og fra deres forældre. Internetsalg har gjort det lettere for børn at komme sig over nikotin. Sverige har derfor et stykke vej endnu, før tobakslovens krav om en 18-årsgrænse for salg og distribution af tobaksvarer til børn er fuldt implementeret i praksis.
Børn i Sverige udsættes stadig for tobaksrøg derhjemme. Passiv rygning øger risikoen for luftvejs- og øreinfektioner, kan forårsage eller forværre astma og påvirke udviklingen af lungekapaciteten hos børn.
En vigtig forudsætning for barnets ret til livet er at blive født så sundt som muligt. Forskning viser tydeligt, at både rygning og snusbrug under graviditet udgør alvorlige sundhedsrisici for barnet og moderen. Nikotinbrug øger risikoen for blandt andet præeklampsi, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og vuggedød. Ifølge tal fra graviditetsregisteret røg 2,8 procent af gravide kvinder i Sverige på tidspunktet for registrering i mødresundhedsplejen (2023), og 1,6 procent brugte snus (2024). Snusbrug er blevet mere almindeligt blandt gravide kvinder, hvilket i høj grad hænger sammen med, at flere yngre kvinder bruger hvid snus.
Markedsføring og eksponering
Mange tænker sikkert: "Bliver børn ikke udsat for tobaks- og nikotinreklamer i disse dage?" Faktum er desværre, at tobaksindustrien stadig finder mange måder at markedsføre nikotinbrug til børn på, både i Sverige og i andre dele af verden. Trods industriens egne påstande om, at markedsføringen er meget begrænset, investeres der stadig store summer penge i markedsføring, og virksomhedernes overskud viser, at det betaler sig.
Attraktivt designet emballage er en vigtig del af moderne markedsføring af nikotinprodukter. Derfor er det vigtigt for virksomheder at kunne fremvise deres produkter i butikkerne. En måde at reducere effekten af denne reklame ville være at forbyde fremvisning af nikotinprodukter på salgssteder, noget som flere lande har indført. De fleste børn og unge er i øjeblikket udsat for tobaksindustriens indirekte markedsføring via sociale medier. Produktplacering i film, tv-programmer, computerspil og andre medier er en anden metode til at markedsføre tobak til børn. Aroma i både e-cigaretter og snus betyder også en øget mulighed for at nå ud til børn og vække deres nysgerrighed.
Konventionen om Barnets Rettigheder og børns ret til beskyttelse mod afhængighed
FN's konvention om barnets rettigheder (CRC) har til formål at beskytte børns rettigheder og trivsel på mange måder, herunder beskyttelse mod vanedannende stoffer såsom tobak.
Børnekonventionen har været lov i Sverige siden 1. januar 2020. Her er nogle måder, hvorpå Børnekonventionen er med til at beskytte børn mod afhængighed:
Retten til sundhed (artikel 24): Et centralt aspekt af børnekonventionen er børns ret til sundhed. Denne artikel fastslår, at børn har ret til den højest opnåelige sundhedsstandard og ret til adgang til sundhedspleje og information om sundhed. Dette omfatter beskyttelse af børn mod eksponering for vanedannende stoffer, der kan skade deres helbred, for eksempel i form af passiv rygning.
Beskyttelse mod skadelige vaner (artikel 33): Artikel 33 opfordrer til beskyttelse mod skadelige vaner, herunder brug af tobak og nikotin.
Retten til information (artikel 17): Konventionen om Barnets Rettigheder anerkender børns ret til information om deres helbred og velbefindende. Det betyder, at børn har ret til at modtage information om farerne ved vanedannende stoffer og de negative konsekvenser af at bruge dem.
Forbud mod markedsføring rettet mod børn (artikel 13): Konventionen om Barnets Rettigheder indeholder bestemmelser, der forbyder markedsføring og reklame rettet mod børn og opfordrer dem til at bruge vanedannende stoffer. Dette har til formål at beskytte børn mod påvirkninger, der kan føre til afhængighed.
Barnets bedste interesser (artikel 3): Et overordnet princip i børnekonventionen er, at barnets bedste interesser altid bør være en primær overvejelse i beslutninger, der påvirker det. Det anses for at være i barnets bedste interesse at beskytte børn mod vanedannende stoffer.
Kort sagt er børnekonventionen en omfattende aftale, der har til formål at beskytte børns rettigheder og trivsel, og den indeholder bestemmelser, der direkte og indirekte bidrager til beskyttelsen mod afhængighed og skadelige vaner. Ved at følge og implementere børnekonventionen kan lande og samfund arbejde for at sikre, at børn ikke udsættes for vanedannende stoffer, og at de informeres og støttes til at træffe sunde beslutninger.
Konventionen om Barnets Rettigheder og Konventionen om Tobakskontrol har fælles mål, når det gælder beskyttelse af børns sundhed og rettigheder i forbindelse med tobaksbrug.
Det er, hvad Sverige burde gøre
Svensk lovgivning yder for lidt beskyttelse
Der er lovgivning, der skal beskytte børn mod tobaksrøg, markedsføring af nikotinprodukter og forhindre dem i at få fat i alle former for nikotinprodukter. Lovgivning om røgfri skolegårde, forbud mod salg til mindreårige og forbud mod reklame for cigaretter er gode eksempler på dette. Rygeforbud i udendørsmiljøer såsom udendørscaféer, indgange, perroner og legepladser blev indført i 2019 og er vigtige skridt på vejen mod et samfund med tobaksfri børn.
Men der er stadig huller i lovgivningen, og et alvorligt problem er, at tilsynet ofte er meget mangelfuldt. Børn udsættes stadig for passiv rygning. Børn nås også gennem tobaksindustriens markedsføring, f.eks. via sociale medier, i butikker og på festivaler. De har nem adgang til nikotinprodukter, herunder gennem onlinekøb og ved at ældre køber dem til dem.
I de senere år har flere og flere børn prøvet eller regelmæssigt begyndt at bruge nye smagsstoffer til nikotin, såsom e-cigaretter og hvid snus. Sverige er derfor nødt til at tage et større skridt fremad og gå ud over minimumsanbefalingerne i tobakskontrolkonventionen.
- Invester kraftigt i at forbedre tilsynet med eksisterende regler.
- Indfør standardiserede emballager og et forbud mod fremvisning af tobak i butikkerne.
- Forbud mod rygning i biler, hvor børn færdes.
- Tobaksloven bør revideres, så den også omfatter uddannelses- og informationsinitiativer som en del af det forebyggende arbejde med udgangspunkt i barnets ret til information om sit helbred.
- Skoleloven bør præcisere skolens forpligtelse til at arbejde forebyggende med tobaksproblemer. Derudover er der behov for bedre evaluering af den information og undervisning, der er rettet mod børn og unge.
- Forbud mod smagsstoffer i alle nikotinprodukter.
- Forbud mod alle former for reklame for alle nikotinprodukter på sociale medier, i butikker og i traditionelle medier.
Materiale til dem, der ønsker at informere om børns rettigheder i forbindelse med tobaksspørgsmålet
Læs mere
Materiale til dem, der ønsker at informere om børns rettigheder i forbindelse med tobaksspørgsmålet
BRiT – Børns rettigheder i tobaksspørgsmålet har til formål at belyse WHO's tobakskonvention ud fra et børnerettighedsperspektiv (FN's konvention om barnets rettigheder og WHO's rammekonvention om tobakskontrol).
Alle, der arbejder med børns rettigheder og tobaksforebyggelse i landet, har et ansvar og muligheder for at bidrage og deltage i at fremhæve WHO's tobakskontrolkonvention fra et børneperspektiv. For at lette dette arbejde har BRiT produceret præsentationsmateriale. Præsentationerne er baseret på de billeder, som de to eksperter i projektet, Margaretha Haglund, tobakspolitisk ekspert, og Maria Schöld, børnerettighedsadvokat, har produceret til de seminarer, der har været afholdt flere steder i landet. Præsentationerne er blevet videreudviklet og opdateret af psykolog Margareta Pantzar med bidrag fra TPLR (Tobaksforebyggelsesnetværket i Amtsråd og Regioner), og de blev revideret og opdateret i efteråret 2019.
Materiale rettet mod voksne
Nedenfor er en præsentation med 38 billeder, samt et dokument med billedtekster til hvert billede, der kan bruges som grundlag for at udvikle dit eget taleskript.
Download præsentation
Materialer til udvikling af talemanuskripter
Præsentation rettet mod unge i alderen 15-18 år
Nedenfor er en præsentation med 22 billeder, samt et dokument med billedtekster til hvert billede, der kan bruges som grundlag for at udvikle dit eget taleskript.
Download præsentation
Materialer til udvikling af talemanuskripter
Korte fakta om BRiT
Børnekonventionen fastslår, at barnets bedste skal være det primære hensyn i alle anliggender vedrørende børn. Politiske beslutninger om tobaksspørgsmål påvirker børn i meget høj grad. Børns sundhed, udvikling og opvækst påvirkes af tobaksproduktion, tobaksreklamer og tobaksbrug i både fattige og velhavende lande.
BRiT har været drevet i 3 år af Tobacco Facts – en uafhængig tænketank. Det startede i 2014 med økonomisk støtte fra den svenske folkesundhedsmyndighed. TPLR – Tobaksforebyggelsesnetværket i amtsråd og regioner – har samarbejdet med Tobacco Facts om projektet siden 2015. Fra 2017 gik projektet over til regelmæssigt arbejde inden for Tobacco Facts og TPLR med det formål at udbrede viden om BRiT og konventionerne yderligere.
