I maj 2003 vedtog FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO) enstemmigt verdens første sundhedskonvention: Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol. Sverige ratificerede den i 2005. Tobakskonventionen er en international juridisk bindende aftale, som mere end 180 lande har forpligtet sig til at følge og arbejde med. Konventionen, som indeholder 38 artikler, har til formål at beskytte børn og voksne mod skade og død som følge af tobaksbrug. Mange af artiklerne omhandler foranstaltninger, som landene har aftalt at træffe, herunder:
- Sørg for, at priserne på tobaksvarer løbende stiger.
- Gør det vanskeligere for tobaksindustrien at reklamere for sine produkter. På lang sigt bør markedsføring af tobak fuldstændigt forbydes.
- Informere befolkningen om tobaksindustriens markedsføringsmetoder og forsøg på at påvirke landes folkesundhedspolitikker.
- Informer om risiciene ved tobak.
- Bestem, hvad tobaksvarer må indeholde, og hvordan emballagen må se ud.
- Hjælp folk, der ønsker at holde op med at ryge.
- Stop smugleri og anden ulovlig handel med tobak.
- Hjælp tobaksbønder med at finde andre afgrøder at dyrke.
- Forhindre salg af tobak til børn.
- Hold tobaksindustrien ude af folkesundhedspolitikken.
- Samarbejd med andre lande.
FAKTUM
Tobakskontrol : Det, vi almindeligvis kalder tobaksforebyggelse – lovregulering, tilsyn og andre samfundsmæssige foranstaltninger til at reducere tobaksbrug og passiv rygning.
Tobak: I tobakskonventionen omfatter udtrykket alle former for tobak, herunder tobak, der ikke ryges, såsom snus.
En international konvention er en juridisk bindende aftale mellem lande.
En rammekonvention er en type konvention, hvor parterne bliver enige om et specifikt mål og en ramme for de indsatser og strategier, der skal implementeres for at nå målet.
Når et land har ratificeret konventionen, bliver den en bindende aftale, hvilket betyder, at dens indhold skal indarbejdes i dets egen lovgivning.
Tobakskonventionen har flyttet fokus fra individuelle livsstile til samfundets ansvar. Den har præciseret, at tobak er et sundhedspolitisk spørgsmål og ikke et individuelt moralsk spørgsmål. Tobakskonventionen har også kastet et nådesløst lys over tobaksindustriens taktikker for at fastholde tobaksbrugen verden over.
Ingen beslutningstager kan længere behandle tobaksrelateret sygdom og dødelighed som virkninger af individuelt frit valg. Tobaksspørgsmålet handler om politik, og lovgivning og anden regulering er nødvendig i folkesundhedsarbejdet mod tobak.
Hvordan implementeringen af konventionen udvikler sig, kan følges gennem parternes rapportering til WHO. Parterne rapporterer hvert andet år.
