At se ind i fremtiden betyder ofte at forestille sig nye innovationer og arbejdsmetoder. Men når Tobaksfakta beder Lars Jerdén om at forudsige, hvad der venter forude, er svaret, at han håber, at sundhedsvæsenet vil udnytte det, der allerede findes. Det vil sige: kvalificeret tobaksrådgivning leveret af certificerede tobaksrådgivere.

– I 2011 fastslog Socialstyrelsen i de nationale retningslinjer, at der er behov for kvalificerede rådgivende drøftelser. Anbefalingen er forblevet gældende siden da, og jeg tror ikke, den vil ændre sig.

Lars Jerdén arbejder som praktiserende læge i Dalarna og er også formand for SKR's, Sveriges Kommuners och Landstings, nationale arbejdsgruppe, der har udviklet et plejeprogram for livsstilsvaner, herunder tobaksbrug.

-Vi taler åbent om den nødvendige ekspertise, og det er netop certificerede rygestopspecialister.

Indtil videre er alt godt. Der er gode metoder, og der er en velfungerende uddannelse, som drives af YMT, de svenske professionelle foreninger mod tobak. Mange har taget uddannelsen. Det, der bekymrer Lars Jerdén, er, at denne intervention på trods af dette ikke altid tilbydes patienterne. Han mener, at årsagerne er, at tobaksstop ikke prioriteres nok, og at der er mangel på personale. For eksempel er der mangel på distriktssygeplejersker. En distriktssygeplejerske, der er certificeret tobaksrådgiver, får ikke altid mulighed for at arbejde med det.

– Distriktssygeplejersken har måske haft en halv dag om ugen til tobaksstop, så har en kollega været sygemeldt, og der er opstået en ledig stilling. Så er der i praksis ikke tid til tobaksstop. Det er ikke fordi personalet ikke vil, men fordi de ikke må.

En del af problemet skal muligvis løses ved at uddanne flere distriktssygeplejersker. Men det handler også om holdningsproblemer, ifølge Lars Jerdén. Han mener, at når regioner er under økonomisk pres, skal de være ekstra omhyggelige med at fokusere på ting, der er evidensbaserede og omkostnings- og ressourceeffektive.

– Tobaksstop er ekstremt omkostningseffektivt og tidsbesparende. Jeg kender ikke til nogen anden metode, der er mere tidseffektiv, som for eksempel en distriktssygeplejerske kan benytte sig af, end kvalificeret rygestop.

Den nationale arbejdsgruppe forsøger at nå ud med information, så sundhedsvæsenet prioriterer kvalificeret tobaksrådgivning. Arbejdsgruppen forsøger primært at påvirke ledere, især dem, der arbejder tættest på driften.

– I praksis er det førstelinjelederne, der afgør, om en distriktssygeplejerske skal engagere sig i kvalificeret tobaksrådgivning, eller om hun skal sidde i telefonen og give generelle råd til dem, der ringer op.

Det faktum, at tobaksstop ikke er en prioritet, kan også afspejles i, at sundhedspersonale i højere grad henviser til Rygestoplinjen i stedet for at tilbyde kvalificeret rådgivning derhjemme.

– Jeg har set dette i min egen region Dalarna. Stop Rygelinjen er en fantastisk ressource, men der skal være alternativer for dem, der ønsker at møde en ryger i virkeligheden og ikke kun have kontakt via chat og telefon. Hvis man skalerer ned på sine egne ressourcer og kun fokuserer på Stop Rygelinjen, har man så at sige mindre på paletten. Det gælder også, når der ikke er adgang til gruppeopkald, som nogle mennesker gerne ville have, siger Lars Jerdén.

Stop Smoking-linjen blev skabt, da rygning var det overskyggende problem. Konceptet med tobaksstop har primært handlet om tobaksrygning og til en vis grad om tobakssnus. I fremtiden mener Lars Jerdén, at fokus vil være mere på nikotin. Han henviser til Marja Lisa Byhamres afhandling https://tobaksfakta.se/snusare-loper-okad-risk-att-do-i-fortid/ , der udkom for lidt over et år siden, og som viser overdødelighed blandt snusbrugere sammenlignet med ikke-snusbrugere.

– Jeg synes, det mest interessante ved afhandlingen er et studie, der blev offentliggjort i 2020. Der er otte svenske studier, der er blevet slået sammen, så hun har et stort datagrundlag. Der er en undergruppeanalyse baseret på seks af studierne. Der er næsten 80.000 personer, der følges i flere år. Den tager højde for en masse andre faktorer, der kan påvirke dødeligheden: fysisk aktivitet, alkohol, vægt, alder og endda uddannelsesniveau. Studiet finder en øget dødelighed på grund af snus på 50 procent, siger Lars Jerdén.

Han mener, at undersøgelsen viser snusens dødelighed på en måde, der ikke har været så tydelig før.

– Snus indeholder et utal af stoffer, men mit indtryk er, at nikotin måske er den vigtigste dødsårsag.

De nye produkter, der er kommet på markedet, såsom nikotinsnus, heat-not-burn og e-cigaretter, kan indeholde høje niveauer af nikotin og skabe meget risikable afhængigheder. Det er derfor vigtigt, at der findes tobaksafvænningsspecialister – eller nikotinafvænningsspecialister – som kan støtte dem, der ønsker at holde op med at bruge produkterne. Til dette er der ikke behov for et nyt system, men man kan bygge videre på det, der allerede er udviklet, ifølge Lars Jerdén.

– Der er behov for yderligere uddannelse af de kyndige personer, der er certificerede eksperter i tobaksstop. De skal have tid til at arbejde med det, og det skal nå ud til offentligheden, at disse nikotinprodukter ikke er noget prangende og behageligt. Det er noget, der kan være dødbringende, siger Lars Jerdén.

Læs videre