Han har foretaget en vurdering af omkostningerne og baseret den på flere forskellige undersøgelser, den seneste fra 2018. Der undersøgte de globalt omkostningerne ved rygning i 152 lande og kunne sammenligne mellem lav-, mellem- og højindkomstlande. Med den store og forskelligartede database kunne forskerne lave et groft estimat af de sociale omkostninger. De så derefter, at i højindkomstlande med avanceret sundhedspleje, universel sundheds- og socialforsikring er omkostningerne ved konsekvenserne af rygning højere end i lande med dårligere sundhedspleje og social beskyttelse.

Beregninger i undersøgelsen viser, at omkostningerne står i en klar relation til BNP, 2,2 procent, i højindkomstlande. I Sverige ville omkostningerne så ende på et beløb på over 100 milliarder, eller mindst 3 gange højere end de 31,5 milliarder. Støtte til, at tidligere estimater har været for lave, kan også findes i den omhyggelige omkostningsberegning af sygdommen KOL alene fra Umeå Universitet, som endte på 13,9 milliarder/år. Der er derfor meget bevis for, at tidligere undersøgelser har undervurderet omkostningerne ved rygning.

Hans Gilljam ved, at det er kontroversielt at komme med nye tal. Derudover er det svært at komme med et præcist beløb. Det, Hans Gilljam har gjort i sin vurdering, er at placere sig midt imellem den gamle beregning (31,5 milliarder) og den nye (mere end 100 milliarder), og så lande på 75 milliarder.

– Jeg har konsulteret erfarne sundhedsøkonomer, da jeg foretog vurderingen, og de mener, at estimatet er rimeligt, og de har mindet om, at sundhedsøkonomi ikke er en eksakt videnskab.

Omkostningerne er blevet overset

I december 2018 vedtog Riksdagen en ny tobakslov. Debatten omkring loven har i høj grad handlet om individets ret til frit valg, og også retten til at træffe dårlige valg, et argument der er blevet rejst af både politikere og offentligheden. For eksempel skriver Lisa Magnusson i en leder i Dagens Nyheter den 18. december 2018, at "Folkesundhed er vigtig. Men den må ikke fremmes på bekostning af menneskeretten til at være ubrugelig."

Spørgsmålet om samfundets omkostninger ved rygning er dog blevet overskygget i debatten, mener Hans Gilljam. Han finder dette overraskende i betragtning af, hvor mange skattepenge der bliver slugt. Ifølge den nye beregningsmetode svarer omkostningerne for 2018 til omtrent det samme beløb som hele Sveriges uddannelsesbudget.

– Der er nok meget få, både rygere og ikke-rygere, der forstår, at mindst 75 milliarder af vores skattepenge bruges på at betale for konsekvenserne af rygning, siger han.

Hans Gilljam mener, det er på tide at tage de foranstaltninger, der findes for at hjælpe alle, der ønsker at holde op med at ryge, alvorligt, og for at sikre, at vi ikke skaber nye rygere. 16.000 begynder at ryge hvert år, og rygning kræver mere end 12000 liv i Sverige, eller hvert 8. dødsfald. Det er mere end alkohol, stoffer, selvmord, hiv/aids og trafikulykker tilsammen.

– Vi har et ansvar; som samfund, som voksne, som forskere, som den brede offentlighed. Og der er evidensbaserede foranstaltninger at implementere, som kan reducere rygning.

Han siger, at undersøgelser viser, at den offentlige mening er foran politikerne, når det gælder tiltag mod dødsfald forårsaget af cigaretter. Vi får at vide, at det, der skal til for at politikerne kan implementere tiltagene i Verdenssundhedsorganisationens konvention om tobakskontrol, som Sverige har underskrevet, er offentlig støtte. For at politikerne kan lytte, er det derfor vigtigt at sprede viden om omkostningerne, både menneskelige og økonomiske. Problemstillingen skal komme i tankerne, så vi begynder at reflektere, og Hans Gilljam mener, det ville være godt, hvis vi alle stillede os selv følgende spørgsmål:

"Er det rimeligt, at konsekvenserne af en livsstil, der kan begrænses, skal dræne samfundet for, hvad der svarer til 75 milliarder om året?"
"Er det rimeligt for en industri at producere og sælge et produkt, der dræber mere end halvdelen af ​​dens mest loyale kunder?"

– Jeg har svært ved at tro, at den brede offentlighed mener, at individers frihed til at træffe usunde valg bør prioriteres højere end samfundets bedste. Med øget viden om konsekvenserne af tobak og tobaksindustriens arbejde med at fremme dårligt helbred vil støtten til strengere tobakspolitikker stige.


Fakta: Tiltag, der kan reducere tobaksforbruget:

• Indfør standardiserede emballager. Mærkets appel reduceres, hvilket især påvirker børn og unge og mindsker risikoen for, at de “identificerer sig” med et cigaretmærke. Dette er blandt andet blevet implementeret i Norge, Irland, Ungarn og Australien.
• Forbud mod fremvisning. Når tobaksvarer ikke er tydeligt udstillet i butikkerne, reduceres risikoen for impulskøb af tobak. Dette gælder både voksne og børn/unge, men har størst effekt på børn/unge. Fremvisningsforbud findes allerede i f.eks. Norge og Australien.
• Gratis hjælp til rygestop. Nikotinerstatningsterapi og receptpligtig medicin.
• Højere priser. Prisen er en af ​​de vigtigste faktorer for at holde børn og unge væk fra cigaretter, men den påvirker også andre grupper og sender signaler, der kan påvirke holdninger og adfærd. Sverige har meget lave priser sammenlignet med mange andre lande, eller omkring 60 SEK. I Norge koster en pakke det dobbelte (125 SEK) og i Australien næsten 200 SEK.
Fakta: omsætning
Indtægterne fra tobaksafgifter giver statskassen cirka 11 milliarder svenske kroner hvert år.

Kilder: Omkostninger og fordele ved rygning

Bolin K, Lindgren B. Rygning – tabt produktion og sundhedsomkostninger. Statens Institut for Folkesundhed. Rapport R 2004:3
Andersson E, Toresson Grip E, Norrlid H & Fridhammar A. De sociale omkostninger ved rygerelateret sygelighed i Sverige. IHE Rapport 2017:4, IHE: Lund, Sverige.
Jansson SA, Backman H, Stenling A, Lindberg A, Rönmark E, Lundbäck B.
Sundhedsøkonomiske omkostninger ved KOL i Sverige fordelt på sygdommens sværhedsgrad – har de ændret sig over en tiårig periode? Respir Med. 2013 dec.;107(12):1931-8.)
Goodchild M, Nargis N, Tursan d'Espaignet E. Globale økonomiske omkostninger ved rygningsrelaterede sygdomme. Tob Control. 2018 jan.;27(1):58-64.)

Læs videre