I september 2023 fremlagde regeringen og Sverigedemokraterna et forslag om at sænke afgiften på snus og samtidig hæve afgiften på cigaretter. Højere afgifter på cigaretter er et forslag, som mange kan støtte, men lavere afgifter på snus er mere kontroversielle. Begrundelsen fra regeringen var, at en reduktion ville øge forskellen mellem afgifterne på snus og cigaretter, og at vi bedre kunne afspejle forskellen i sundhedsrisici mellem produkterne.
Tirsdag aften blev forslaget vedtaget i Riksdagen. Beslutningen betyder, at afgiften på cigaretter fra november forhøjes med 9 procent og snus sænkes med 20 procent. Det er den brune snus, der henvises til, ikke de hvide nikotinposer. Men når det kommer til hvid snus og e-cigaretter, vil der fra 2025 blive indført en stigning i forhold til inflationen for disse afgifter, noget der allerede gælder for afgifterne på brun snus og almindelige cigaretter.
Påvirkning af folkesundheden
Folkesundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har været negative over for at reducere afgiften på snus. Folkesundhedsstyrelsen har udtalt, at det er veldokumenteret, at snus også er sundhedsskadeligt, og at prisstigninger er et af de mest effektive forebyggende tiltag til at reducere brugen. Socialstyrelsen mener, at det er meget sandsynligt, at forslaget vil føre til øget efterspørgsel efter tobakssnus og derved have en negativ indvirkning på befolkningens sundhed. En anden myndighed, MUCF, den svenske myndighed for ungdoms- og civilsamfund, er tøvende med at reducere afgiften på snus, fordi man frygter, at det kan sende forkerte signaler til unge om, at snus ikke er sundhedsskadeligt.
Regeringen har svaret på kritikken ved at oplyse, at forholdet mellem afgiften på snus og afgiften på cigaretter og røgtobak har varieret over tid og historisk set har lignet det, regeringen nu ønsker at indføre.
Koster 50 millioner kroner
Reduktionen af snusafgiften forventes at reducere statens indtægter med 50 millioner SEK i 2025. Samtidig forventes stigningen i nikotinafgifterne at øge indtægterne med 20 millioner SEK. Samlet set forventes ændringerne at koste staten 30 millioner SEK på et år.
Centerpartiets Helena Lindahl, der sidder i Riksdagens skatteudvalg, tog forbehold over for at sænke snusafgiften. Hendes begrundelse var, at pengene var nødvendige til andre formål, såsom bidrag til og investeringer i grønne investeringer. Hun blev ikke hørt, og Riksdagen hamrede forslaget om at sænke afgiften på snus igennem.
